fredag den 11. december 2009

Fashion: Do it yourself med nitter

Nu har nitter været fremme et stykke tid, og blandt andre har Bess NYC og Lina Östermann i varierende omfang anvendt nitter.

Jeg købte selv et par støvler (Øvre) da jeg besøgte New York i oktober, men jeg måtte da også af med 400 USD.

Det kan dog gøres MEGET billigere end som så, og derfor kastede jeg mig ud i et gør-det-selv projekt med en masse nitter, en proptrækker (da jeg manglede en bidtang) og en flaske rødvin.

Tilbage i NYC så jeg en vintage smokingjakke prydet med nitter, som jeg synes var super fin, men som kostede 500 USD. Jeg tænkte, at det kunne laves selv og bestilte derfor nitter på nettet og gik i genbrugsbutik, hvor jeg fandt en smoking til 220 kr.
Desuden havde jeg en gammel skindjakke, der var ødelagt ud over alm. reparation med nål og tråd, så nitterne blev pludselig meget nyttige.

Processen;
Nedenfor ses den færdige skindjakke. Den er købt i genbrugsforretningen København K. Den kostede 590 kr. Smokingjakken er også herfra og kostede 220 kr.





















Hvis nogen kunne være interesserede i at give sig i kast med et lignende projekt, kan nitter billigt anskaffes på nettet. Den side jeg bruger hedder studsandspikes.com. Man skal dog regne med en leveringstid på ca. 2 uger og en relativ dyr porto. Undgå derfor (som jeg gjorde) at "klatbestille", og køb hellere en ordentlig røvfuld af gangen da selve nitterne er meget billige.



Forslag til butikker:
  • København K // Pilestræde 34
  • Kongens Klær // Rosenborggade 9

Ingen kommentarer:

Send en kommentar