fredag den 15. januar 2010

Fashion: DIY with feathers // fjer og skulderpuder

I dag gav jeg mig i kast med et DIY projekt med fjer og skulderpuder. Jeg har længe tænkt på at komme i gang med det, og nu fik jeg altså taget mig sammen. I bedste The Killers stil havde jeg udset mig en smokingjakke, der skulle bruges til skulderpuderne.
Jeg var derfor et smut i Panduro hobby, Stof2000 og Carmen & Fantasio for at skaffe materialer.
1. Panduro Hobby + Stof2000 / materialer: Nåle, sort tråd, tekstillim, 10 poser sorte fjer 12 cm., skulderpuder x 2.

2. Carmen & Fantasio + studsandspikes.com / materialer II: Smokingjakke, 25 store pyramidenitter.

3. Proces: Lim det første lag fjer på med tekstillimen. Smør limen på skulderpuden, vent det den tørrer lidt ud og klem så forsigtigt fjererne på. Sy dernæst fjererne fast til skulderpuden med simple løkker (Hvis du er en haj til at sy, går du bare amok :) men jeg holdte mig bare til 4. klasse håndarbejde).

4. Når det første lag er tørt og fæstnet, kommer du lim på det nederste af fjererne og fortsætter med næste lag på samme måde - HUSK! Den del af fjeren der skal være synlig, skal ikke fedtes ind i lim, da den tørrer hvidt.

5. Når du er tilfreds med volumen af de indledende lag, fortsætter du i samme stil som tidligere, men i denne fase vender du fjererne om, så de bøjer opad. Fortsæt med flere lag, til volumen er voldsom.

6. Når du er færdig med at sy og lime fjer på, sidder du tilbage med alle enderne på fjererne i det øverste stykke af skulderpuden. Dette ligner opkast og skal selvfølgelig dækkes af æstetiske årsager. Jeg valgte at bruge nitter, da de samtidig forstærker hele konstruktionen (og så havde jeg dem liggende). Man kunne sikkert sagtens sy stof på, der også ville dække.
Placer nitterne symmetrisk efter egen smag: det vigtigste er bare, at fjerernes ender ikke stikker ud.

X: Sy skulderpuderne på jakken. Gør det dog med få sting så du kan rette evt. skævheder nemt, eller tage dem af, hvis du skal bruge enten jakke eller puder til noget andet.

Nu burde du sidde tilbage med et resultat i en eller anden afskygning :) Du har sikkert ondt i nakken og stukket dig et par gange med nålen. Jeg må indrømme, at det var en halvlang proces, men ikke desto mindre var det besværet værd.

Afsluttende tip: Hastværk er lastværk! Når du kan mærke du begynder at skynde dig og sjuske, så læg hellere projektet væk og vend tilbage til det, når entusiasmen er vendt tilbage (Jeg måtte selv lave en masse om, fordi jeg hastede arbejdet).

Samlede udgifter: 250 kr. i materialer + 350 kr. for Smokingjakke = 600 kr. samlet

3 kommentarer: