torsdag den 7. januar 2010

Fashion: Smykker


Jeg tænkte jeg lige hurtigt ville vise jer min seje halskæde og mine ynglingsringe.

Jeg købte en surface 2 air ring, da jeg var i NY i oktober, men den smed jeg selvfølgelig væk, og det smertede mig. Der er ikke noget jeg hader mere end at miste ting/tøj - det kan virkelig hjemsøge mig i flere uger efter.
Jeg blev heldigvis henvist af en ven til en lille butik, der ligger bag posthuset på Købmagergade (har glemt gadenavnet og butikkens navn - flot!), der skulle have et godt udvalg i sølvringe, så jeg drønede forbi.

Da jeg kom ind, sad ejeren - en ældre herre - og talte i telefon, så jeg dumpede min tømmermændstyngede krop ned i en stol og ventede lidt. Ringene var låst inde i en montre, så efter 8-10 min, kun underholdt af ejerens engelsksprogede telefonsamtale, var jeg ved at give op.

Jeg røg en cigaret på gaden og igennem vinduet kunne jeg se, at manden i butikken nu var blevet klar. Efter den lidt langsomme start, kom ejeren stærkt igen: han var yderst servicemindet og frisk på en lille sludder om hans butik og hans smykker, hvor nogle er antikke og andre er af hans eget design. "Selvhjælpsoraklet" Oprah Winfrey havde åbenbart været forbi hans lille butik, da hun gæstede København, og han viste mig begejstret billeder af begivenheden.

Nå! Al bla til side, så var ejeren, Ali, super flink og jeg købte disse to antikke ringe.
De er lavet af sølv med sorte onyxsten og kostede 800 kr. stykket. Jeg fik dog begge for 1500 bobs, fordi jeg er så sød og rar :)

5 kommentarer:

  1. Cool! Og fed blog! Man skulle næsten se, om man ikke kunne finde den butik, for ringene er godt nok sprøde :)

    SvarSlet
  2. Tak og i lige måde!

    Jeg lover at poste alle oplysningerne om butikken senere i dag - jeg skal også på posthuset; to fluer med et halvt smæk :)

    SvarSlet
  3. haha. ja okay:)glæder jeg mig til at se!

    SvarSlet
  4. Butikken hedder "Something Special" og ligger på Løvstræde nr. 10 (ved posthuset på Købmagergade)

    Undskyld det sene svar - jeg har været halvsyg og har ikke været ude.
    Vh Potter

    SvarSlet
  5. Tak for svaret! Så ved jeg, hvor jeg skal hen næste gang jeg er inde i byen ;)

    SvarSlet